Forfriskende. Fornyende. Afslappende.

Klik her for opdaterede retræter

Giv dig selv tid til egenomsorg og ro i skøn forening med yogaens stræk og styrke. I løbet af retræten vil vi tage på livsvandring. Du får tid til at meditere over dybe spørgsmål i livet og det rummer muligheden for at finde heling i relationer og udvikle dig som menneske.

Retræten har rødder i kristen spiritualitet dvs. en åbenhed overfor det, som er større, mere kærligt og mere tilgivende end vi er. Retræteleder Rie vil bruge historier fra bibelen, som eksempler og baggrundstapet for eftertanke og meditation.

På retræten er du inviteret ind i stilheden, men der er også mulighed for at samtale om livet, tro og heling. Du er velkommen på retræten uanset erfaring med yoga eller spiritualitet. Det er en forudsætning, at du kan bevæge dig på en yogamåtte og ikke primært er stolesiddende.

Det får du ud af at deltage:

  • Tid til ro og fordybelse

  • Dybere kropskontakt og frigørelse af anspændte muskler

  • Du lærer teknikker, som regulerer dit nervesystem og dermed hjælper dig til ro

  • Fælleskab med skønne mennesker, som du ellers aldrig ville have mødt

  • Forskellige meditationsformer

  • Mulighed for lære den kristne spiritualitet at kende

På retræten vil du opleve:

  • Yoga timer og meditationer hver dag - både det rolige og styrkende

  • Stille-tid

  • Mulighed for at samtale om eksistentielle spørgsmål i mindre grupper

  • Sunde og nærende måltider, snacks, the og kaffe hver dag

  • Omgivelser som består af smuk og stille natur

  • Meditativ pilgrimvandring i området